Skab en mere effektiv organisation

At bevare de samme, gamle rutiner år efter år kan være dyrt for en virksomhed. Ved at gå over til nye, digitale arbejdsmåder og ændre rutinerne kan din virksomhed spare mere tid og arbejde mere omkostningseffektivt.

Alle virksomheder har behov for at arbejde smartere og effektivisere sine arbejdsmåder. I takt med, at teknikken udvikles, er der større muligheder for dette. I dag kan man få digitale tjenester for alle typer af tjenester, fra bogføring og dokumenthåndtering til forskellige typer af mødetjenester.

Spar tid – og omkostninger

At tage skridtet over til fremtidens arbejdsplads kan føles stort, men det behøver ikke være svært. Et første trin er f.eks. at tage et kig på økonomiafdelingens rutiner og gradvist opdatere systemet til mere effektive skytjenester. Elektronisk fakturering er kun et eksempel på en effektivisering, som man kan foretage i skyen. For visse brancher er det også muligt at samordne systemet til projektrapportering og ordrehåndtering med fakturahåndteringen og dermed spare yderligere tid.

Ved at eliminere papirarbejdet og automatisere en del af økonomihåndteringen fjerner I tidsforbrugende rutinearbejde, får en hurtigere arbejdsgang og kan dermed reducere omkostningerne. Jeres medarbejdere slipper også for at arbejde med et monotont og ensformigt arbejde og får tid til at udføre andre opgaver. Arbejdsdagen for de ansatte bliver mere enkel og fleksibel, og I kan helt enkelt koncentrere jer om jeres kernevirksomhed.

Fleksibilitet og mere sikker håndtering

Den nye digitale arbejdsplads kræver heller ikke, at du er på kontoret, men du kan logge ind og passe dit arbejde fra et hvilket som helst sted. Dette giver også en fleksibilitet, når det gælder arbejdstider. I dag arbejder vi ikke kun i kontortider på mellem 9-17, men vi skal ofte være mere fleksible for at få vores daglige puslespil til at gå op. Det bliver mere enkelt for virksomheder at vokse på forskellige steder og tillokke den bedste kompetence.

Udover at man kan arbejde på afstand i systemet, så er den store styrke ved skytjenesterne, at alle dokumenter digitaliseres, og du har adgang til arbejdsdokumenter fra en valgfri enhed og datastreaming i realtid.

I større virksomheder er det almindeligt, at fakturaer sendes rundt i organisationen, hvilket både er tidskrævende men også en risikofaktor, da fakturaer kan forsvinde eller ikke blive betalt i tide. Med et digitaliseret system bliver arbejdet mere effektivt og håndteringen mere sikker. Rutiner og interne arbejdsgange bliver mere tydelige og nemmere at spore og følge. Det bliver også nemmere at ansætte vikarer til arbejdet.